Regnskabschef til stærkt børnebrand

Vi søger en selvstændig regnskabschef, der trives med både at tage del i den daglige drift og de mere overordnet udviklings- og administrationsopgaver.

Soft Gallery ApS (www.softgallery.dk) er en inspirerende, velfunderet og succesfuld KIDS & HOME modevirksomhed repræsenteret både i Danmark og internationalt. Soft Gallery sælger to hovedkollektioner om året og har allerede en unik position på markedet med et stort potentiale for yderligere vækst.

Vi har i den forbindelse et ønske om at styrke og optimere vores interne regnskabsafdeling, hvortil vi i dag har ekstern ekspertise tilknyttet til at hjælpe med den almene bogføring. Du vil dermed få ansvaret for afregning med vores partnere, løbende rapportering, økonomisk sparring med ledelsen mv. Vi er en virksomhed, hvor god energi, teamspirit, engagement, nytænkning, tillid og omsorg for hinanden er væsentlige omdrejningspunkter.

Jobbeskrivelse

  • Løbende oprettelse af betalinger i banken
  • Budgettering samt budget opfølgning
  • Controlling og økonomistyring
  • Optimering af processerne i regnskabsafdelingen
  • Lønkørsel samt registrering af ferie og sygdom
  • Sparring med og input til ledelsen
  • Afregning af agentkommission
  • Ad hoc regnskabs- og administrationsopgaver mv.
  • Korrespondance med kunder vedr. betalinger, udestående mv.
  • Oprettelse og opfølgning på inkassosager

Personlig profil

  • Du skal have haft en del års erfaring som regnskabschef. Indenfor modebranchen er et plus
  • Du er struktureret og detaljeorienteret
  • Du er analytisk og besidder et godt overblik
  • Du trives i en flad organisation, hvor udviklingen går rigtig stærkt, og hvor vi hjælper hinanden
  • Du er entusiastisk og besidder et højt drive
  • Du er resultatorienteret, vedholdende og ambitiøs
  • Kan arbejde selvstændigt og har en fleksibel tilgang
  • Du behersker engelsk, mundtligt såvel som skriftligt og har gode kommunikationsevner
  • God til IT – ikke mindst Excel-superbruger og superbruger af E-conomic. Vi anvender endvidere Centra som fakturerings og ordresystem, som så integrerer med e-conomic. Har man erfaring med dette er det også et plus.

Du tilbydes

  • Fuldtidsstilling på 37 timer med varierede arbejdstider
  • Selvstændigt job, med fleksibilitet, rammer og indhold, du selv er med til at sætte
  • Du bliver en del af en dynamisk og proaktiv virksomhed i kraftig vækst
  • Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor trivsel er i højsædet
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Sådan søger du

Send en kortfattet ansøgning og CV med foto pr. mail til job@softgallery.dk og “Regnskabschef” i emnefeltet. Ansøgningsfrist senest onsdag d.19. september 2018

FULDTIDS PRAKTIKANT TIL SALGS AFDELINGEN

Soft Gallery søger en energisk og pligtopfyldende salgs praktikant. Soft Gallery er et internationalt kreativt kids fashion brand, der sælger børnetøj med artworks lavet i samarbejde med diverse kunstnere. Vi sælger til mere end 300 butikker, fordelt på omkring 30 lande.Vi er en mindre virksomhed hvor god energi, team-spirit, engagement og omsorg for hinanden er et væsentlige omdrejningspunkter.

Om stillingen
Du kommer primært til, at assistere vores danske sælger med forskellige opgaver. Arbejdsopgaverne ligger primært inden for salg -og service. Der vil også forekomme diverse ad-hoc opgaver, samt daglige praktiske gøremål. Dine arbejdsopgaver vil have særligt fokus på salg og kundeservice og forventes , at bestå af følgende:

Jobbeskrivelse

  •  Klargøring af kollektioner
  • Klargøring af showroom
  • Indkøb til salgsmøder
  • Håndtering af returvarer
  • Diverse registrering i B2B
  • Booke aftaler
  • Klargøring af messestande
  • Deltagelse på messer
  • Research
  • Besøge og fylde op i Shop-in-shops
  • Deltage på lagersalg
  • Ad hoc

Opgaverne kan variere efter kvalifikationer.

Personlig beskrivelse
Du er i gang med en uddannelse inden for salg og service eller andet der gør det muligt, at starte et praktikant forløb. Du har erfaring med office pakken, specifikt Excel, og er gerne Mac bruger.

Herudover:

• Dine dansk og engelsk sprogkundskaber er flydende.
• Du har gå-på-mod og arbejder selvstændigt.
• Du engagerer dig og udviser ansvar for dine arbejdsopgaver.
• Du er omstillingsdygtig og hands-on.
• Du er i stand til, at bevare overblik og struktur i en travl hverdag.
• Af natur, er du nysgerrig og energisk.
• Du er en positiv og energifyldt person, hvor humor og glæde spiller en stor og naturlig rolle i din hverdag.
• Du har et kendskab til og/eller stor interesse i modebranchen.

Sådan søger du
Send en kortfattet ansøgning og CV med foto pr. mail til lisette@softgallery.dk og “Salgs-Praktikant ” i emnefeltet. Praktikstillingen er ulønnet.

Ansøgningsfrist (tiltrædelse er snarest)

UNSOLICITED APPLICATION 

We are always on the lookout for creative and talented people, who share our ambition of driving the brand and business forward. You are therefor more than welcome to send us an unsolicited application. We will continuously look through the applications and if a match occurs you will hear from us. job@softgallery.dk

INTERNSHIP

We offer internships within design, production, marketing and e-commerce. The internships are full-time and for the duration of minimum 12 weeks.

All applications should be sent to job@softgallery.dk – for internship and unsolicited applications please state clearly in the ‘subject field’, what field you are interested in.